Renovering og ombygning i totalentreprise
Renoveringen af Bofællesskabet Ternevej omfatter en samlet modernisering og ombygning af et eksisterende botilbud for yngre borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne.
Bebyggelsen består af 12 dobbelthuse i ét plan, hvoraf 10 dobbelthuse anvendes som boliger, ét dobbelthus fungerer som fælleshus, og én eksisterende bolig i et dobbelthus ombygges til personalefaciliteter.
Bygningerne fremstår oprindeligt som mindre, fritliggende enheder, primært med murede facader og områder med træbeklædning. Tagbelægningen består af vingetegl.
Boligerne er ikke længere tidssvarende og renoveres med fokus på at skabe funktionelle og tidssvarende rammer, samtidig med at det arkitektoniske udtryk og den overordnede planstruktur bevares.
Arbejdet omfatter primært indvendige renoveringsarbejder, herunder udskiftning af overflader, døre, køkkener og badefaciliteter, samt opdatering af tekniske installationer som ventilation, vand og varme. I enkelte boliger foretages mindre planændringer for at skabe bedre tilgængelighed og personalefunktioner.
Udvendigt renoveres tag- og facadepartier, hvor træbeklædningen udskiftes eller opdateres efter behov. Der etableres desuden nye badeværelser og der udføres justeringer af klimaskærmen for at sikre en forbedret energieffektivitet og levetid.
Projektet udføres med særligt fokus på bygbarhed, brandsikring og driftssikkerhed, og der er arbejdet med optimering af løsninger uden at gå på kompromis med materialevalg eller arkitektonisk kvalitet.
I den forbindelse må det bæredygtige aspekt heller ikke glemmes. Ved at bevare så meget som muligt af de eksisterende bygningsdele, nedsættes Co2 aftrykket markant.
Projektet gennemføres som totalentreprise og koordineres i et tæt samarbejde mellem Egil Rasmussen a/s, Horsens Kommune og DAI som bygherrerådgiver. Arbejdet udføres i etaper for at sikre kontinuitet og hensyn til beboerne.
Egil Rasmussen ydelser:
Projektledelse i projekteringsfasen.
Projektledelse herunder AMK B.
Tømrer- og snedker arbejder herunder tagudskiftning.
Involverede fag:
Nedbrydning og miljøsanering, Jord og kloak, Anlæg og gartner, Beton, Murer og flisemurer, Stål og smedearbejde, Malerarbejde, Gulvarbejde, VVS, Ventilation, El og Inventar
Opførelsesår: 05 2025 – 08 2026
Entrepriseform: Totalentreprise
Bruttoareal i m2: 1.200 m2
Entreprisesum: 17.824.000,-ekskl. moms
Bygherre: Horsens Kommune
Totalrådgiver: DAI
Ingeniør: Sweco Danmark A/S
Arkitekt: Vallentin Haugland