Erfaren og pålidelig samarbejdspartner

Med over xx ansatte tilknyttet Egil Rasmussen København er vi blevet en solid og synlig aktør i den danske tømrer og entreprenørbranche. Vi tager os af alt fra mindre serviceopgaver til større entrepriser, uanset om det er som fag-, stor-, hoved- eller totalentreprenør. Derudover har vi stor erfaring med erhvervsbyggeri, især inden for detailbranchen, hvor vi løser alt fra butiksrenoveringer og udvikling til at opbygge nye butikker helt fra bunden.

 

Det betyder meget for os, at både kunder, rådgivere og samarbejdspartnere vender tilbage og anbefaler os til andre. Den tillid er vi stolte af og det er den, der har været med til at gøre os til en anerkendt spiller i branchen i dag.

Historien om os

Egil Rasmussen København A/S er en selvstændig  virksomhed, udsprunget af
Egil Rasmussen A/S i Århus. Vi blev etableret som Københavnsafdeling i 2019, men vores koncerns historie går helt tilbage til 1937, hvor tømrermester Egil Rasmussen grundlagde virksomheden i Fredericia.

Det var i forbindelse med stigende aktivitet i hovedstadsområdet, særligt inden for erhverv og detail, at behovet for en mere permanent tilstedeværelse opstod. Efter en periode med tilbagevendende opgaver i København, og et ønske om at være tættere på både kunder og medarbejdere, blev beslutningen taget om at etablere en selvstændig afdeling.

Claus Wrang etablerede afdelingen. Med en stærk forståelse for både erhvervsbyggeri og detailbranchen fik han hurtigt skabt en solid forretning med opgaver i hele hovedstadsområdet. Claus Wrang er i dag ansvarlig for Egil Rasmussen København og medejer af virksomheden.

Afdelingen voksede i takt med opgaverne, og det stod hurtigt klart, at behovet rakte ud over detailprojekter alene. Derfor udvidede vi med både servicearbejde og entrepriseopgaver, og i dag beskæftiger vi medarbejdere inden for tømrerfaget, projektledelse og service. Vi arbejder med fag, stor, hoved og totalentrepriser for professionelle bygherrer og erhvervskunder i hele regionen.

Egil Rasmussen København er i dag en fast forankret del af koncernen, med stærke lokale relationer og høj faglighed.

Vores forretningsområder

Vi arbejder med vores tømrerfag inden for forskellige forretningsområder i virksomheden: entreprise, service og erhverv/detail.

Stærke værdier

Siden Egil Rasmussen grundlagde virksomheden i 1937, har vi bygget på nogle værdier, der stadig står stærkt i vores hverdag: vi brænder for håndværket, vi møder verden med ydmyghed, og vi siger tingene, som de er. Det gælder både i mødet med hinanden, og i samarbejdet med vores kunder og partnere.

Vi har en ægte kærlighed til tømrerfaget, og det kan mærkes i det arbejde, vi afleverer. Kvalitet er ikke noget, vi går på kompromis med, tværtimod. Vores folk bygger altid, som hvis det var dem selv, der skulle bo eller arbejde der bagefter. Det handler om faglig stolthed og om at kunne være bekendt, hvad man har lavet, når man går hjem.

Vores tilgang er jordnær og uhøjtidelig. Vi tror på, at man kommer længst med respekt og god tone, og det gælder både internt og eksternt. Der er plads til grin og til at være sig selv, også i samarbejdet med kunder og rådgivere. Vi løser opgaverne med omhu og tager ansvar, uanset om det er en mindre reparation eller et stort byggeri.

Vi tror på gennemsigtighed. Derfor siger vi hellere tingene én gang for meget end én gang for lidt. Det skaber tillid og giver et bedre samarbejde. Hvis noget går galt, og det gør det jo en gang imellem, så tager vi det alvorligt, tager ansvar og får rettet op med det samme. Vi tror på, at ærlighed hele vejen rundt skaber de bedste resultater, og de stærkeste relationer.