I København har Egil Rasmussen stået for hovedentreprisen ved opbygningen af en ny butik for Hallernes Smørrebrød. Bygherre ønskede et moderne serveringssted med fokus på klassisk dansk smørrebrød præsenteret i en tidssvarende ramme, hvor både drift og kundeoplevelse er i centrum.
Projektet omfattede en komplet opbygning af lokalet, hvor vi etablerede gulve, vægge, lofter samt kunde- og serveringsområder. Indretningen blev udført med sans for håndværksmæssig kvalitet og en høj finish, så de fysiske rammer afspejler kædens koncept og understøtter den daglige drift.
Som hovedentreprenør havde vi ansvar for styring og koordinering af samtlige fag gennem hele forløbet. Vi sørgede for, at arbejdet blev udført i den rette rækkefølge, og at projektet kunne afleveres til tiden og i aftalt kvalitet.
Opførelsesår: 07 2022 – 10 2022
Entrepriseform: Hovedentreprise
Bruttoareal i m2: 220 m2
Entreprisesum: 2.826.468,-ekskl. moms
Bygherre: SSP